Besvær

Mens jeg tåspidsvandrede igennem Vesterbro imellem spytklatter og hundelorte, der ikke er så forenelige med mine nyindkøbte kassebukser med slæb, funderede jeg over hvordan jeg, med min faglige og personlige baggrund, kan bidrage til Københavns og måske hele Danmarks psykiske trivsel.

Det er noget af en godbid, som må deles op i mindre stykker.

At være til besvær

Inspireret af en genganger iblandt nogle af mine klienter er det frygten for at være til besvær, jeg vil dvæle lidt ved her.

”Jeg er bange for at være til besvær”.

”Jeg vil ikke så gerne ødelægge den gode stemning”.

”Hvis jeg fortæller hvordan jeg virkelig har det, vil de måske ikke være sammen med mig mere”.

Hurtige konklusioner er ikke gode i den terapeutiske praksis. Faktisk ingen steder, så vidt jeg er orienteret. Så derfor fremlægger jeg en midlertidig hypotese i stedet, der kan ligge til grund for vider refleksion, hvis man er interesseret i det.

Det at være til besvær = forøget risiko for at blive forladt.

På et generelt niveau synes jeg at observere en tendens i tiden, der går på at lukke besværlige stemmer ned. At gøre tavs. At placere skyld. At pege fingre. Fralægge sig – og fejlplacere ansvar.

Vi ser det i metoo-debatten, i flygtningedebatten, i ledighedsdebatten, ligestillingsdebatten mv. Særligt i trådende der følger på et SoMe opslag, der belyser et af overstående emner, fornemmer man behovet for at lukke ned, ekskludere og udskamme. Sanne Søndergård opsummere det så fint her .

Når vi i de store samfundsmæssige debatter ikke er villige til at give plads til stemmer, der ikke er vores egne, er der ingen debat. Dvs. at der ikke er plads til at beskue fænomenerne fra flere vinkler og dermed får vi ikke alle sagens nuancer med. Nuancer der ellers må være essentielle for et frugtbart fællesskab.  

Hvad har det at gøre med mine klienter? Meget tænker jeg. For den mangel på, eller frygt for, nysgerrig nuancering af fænomener, må komme et sted fra.

Hos mig stammede min frygt for at være til besvær fra at blive latterliggjort. At blive hånet, hvis jeg stillede mig frem og protesterede. Og dermed frygten for at blive forladt.

Hos andre kan det være små sætninger som; ”Din vilje sidder i min lomme”. ”Tuder du nu igen”. ”Nu havde vi det lige så hyggeligt”, mv. Lyder det genkendeligt?

Vær til besvær

Hvordan kan jeg så bidrage fagligt og personligt til Danmarks psykiske trivsel?

I den sårbare proces det er at gennemgå et psykoterapeutisk forløb er det vigtigt omsorgsfuldt at blive anerkendt, at blive valideret. Det er vigtigt at jeg som terapeut er nysgerrig uden at snage. At jeg invitere til fordybelse uden at fordømme. Når min klient langsom og i eget tempo rejser sig og genfinder sin integritet, opfordrer jeg til at være til besvær, til at undersøge fænomenet og til at protestere, når nogen eller noget vil fastholde tavsheden og tabuet. På den måde kan individet finde sin ressource og styrke til at sige til og fra og på den måde til at styrke fællesskabet og hele Danmarks trivsel.

Namaste 🙏

Genkender du overstående eller er lodret uenig er du velkommen til at nuancere og udfordre mine svingende paralleller og snæver hypotese nedenfor. Vær gerne til besvær. Bare blot sød ikke at efterlade spytklatter.

Andre indlæg

Bekymringer – og vejen ud af dem

Af Jonas Bachmann - Body all Mind-kropsterapeut Jeg bekymrer mig. Det fylder irriterende meget. Når jeg en gang imellem hæver blikket er det...

Trivsel efter Traume

Ved du at du i opvæksten eller i et tidligere venskabs- eller parforhold e.l. har været udsat for traumebegivenheder, der har sat sig som små...

Et kærligt puf i ryggen

At vælge at starte i et terapeutisk forløb, kan være en svær beslutning. Det kræver stort mod og overvejelserne kan være lange og tvivlen sikkert...

What happend to you?

Bruce D. Perry har i samarbejde med Oprah Winfrey udgivet en samtalebog under titlen: What happend to you? Titlens spørgsmål fremstår som en vigtig...

En lille fortælling om selvkritik

Alfred og Skygge https://www.youtube.com/watch?v=VP7R_WIm6-M Selvkritikerens funktion Jeg har det meste af mit liv haft mere end almindelige...

Tid

Hvem er det, der venter på fucking no one? Tiden! Tiden venter ikke på nogen, hverken ung eller gammel. Uanset hvordan det går os i livet, går tiden...

Følelser

Vil du se en fin lille film om følelser, og hvad pokker du skal bruge dem til? - så klik her. Namaste

Metoo

Metoo er langt mere og andet end de seksuelle krænkelser, der i et bizart stafetløb med Covid-19, hvor Covid-19 (og mink) har taget føringen i div....

Den røde tråd

Kim Larsen og Michael Bundesen efterlod sig noget af et eftermæle. Mange beskriver, at Larsen og Bundesen har skrevet dansk musikhistorie, at de har...