Bekymringer – og vejen ud af dem
Set af Jonas Bachmann kl. 11.55
Af Jonas Bachmann – Body all Mind-kropsterapeut

Jeg bekymrer mig.

Det fylder irriterende meget. Når jeg en gang imellem hæver blikket er det tydeligt, at jeg mentalt befinder mig i fremtidsscenarier, som ikke ligefrem er nærende for hverken mine drømme eller tilliden til mig selv. Hvordan skal det dog ende med mit skift fra lærerjobbet til selvstændig behandler? Tiltrækker jeg klienter nok? Hvad med økonomien? Kan jeg overhovedet lykkedes? De spørgsmål kan til tider gentages i det uendelige og/eller få selskab af flere af samme skuffe. Hov! Nu sniger der sig sørme en tillægsbekymring ind fra højre. Hvad tænker folk mon om mig, når jeg forsøger at være åben og sårbar omkring mit professionelle virke? Er det svagt? Er det useriøst? Skræmmer jeg nu nogen væk?

Hvad skal det dog gøre godt for?

Det er energidrænende at bekymre sig og det er kun en ringe trøst, at neurovidenskaben fortæller mig, at det er en naturlig resultat af en hyperaktiv amygdala. Jeg forsøger mentalt at løse et problem og skabe sikkerhed, hvor der ingen sikkerhed er. Kender du det?

Bekymringen er tæt forbundet med angst, tvivl og behov for kontrol. Vores hjerner er fuldkommen fantastiske, men de er faktisk ikke fantastisk gode til at skelne mellem de hændelser, som vi forestiller os og dem som allerede har fundet sted i det virkelige liv. Vores hjerner reagerer med at udløse de samme stresshormoner, som hvis hændelsen virkelig fandt sted. Det handler ikke om at vi skal undgå enhver form for bekymring, for den kan jo henlede vores opmærksomhed på, at der er noget, vi måske skal gøre eller forberede os på eller forhindre. Bekymringen giver os motivation til at gøre noget ved det. Her er stresshormonerne også gode og nødvendige for at holde os til ilden. Hvis vi eksempelvis bekymrer os om en fremtidig jobsamtale kan det betyde at vi forbereder os godt og grundigt. Hvis vi bekymrer os om at få hudkræft, husker vi formentlig at bruge solcreme.

Tak hjerne

Det er smart nok. Tak hjerne. Men hvad er problemet så? Jo, problemet er at min og din hjerne kan komme så overordentligt meget på overarbejde ved at tænke på de samme ting dag efter dag. Vi bliver udmattede og begrænser vores ressourcer, når vi vedvarende føler en form for trussel eller pres. Det kan i sidste ende gøre os angste og ulykkelige for at sige det ligeud.

Hjælp til selvhjælp

Hvad stiller vi op for at undgå at vores kære amygdala sætter sig ved rattet og ængsteligt brager der ud af? Det findes der faktisk rigtig mange gode forslag til. Jeg har her valgt de ni strategier som jeg selv øver mig på. Øver! Det er desværre ikke en magisk trylleformular, men jeg mærker en forløsende forskel når jeg gør det.

  • Numero uno: Erkend at du ingen kontrol har over fremtiden. Bom!
  • Nummer to: Der er tid til at leve og der er tid til at bekymre sig. Det er enkelt og effektivt, men også udfordrende de første gange man prøver det. Det er et kognitivt adfærdsmæssigt værktøj hvor du udvælger ét eller to tidsrum af 15 min pr. dag – her giver du plads til at du kan bekymre dig. Lyder det weird? Prøv det.
  • Nummer tre: Gå fremtiden i møde med sindsro. Skru forventninger et hak ned. Vær nysgerrig og lad så fremtiden komme, som den vil. Du skal stadig stramme hjelmen, gøre dig umage og glæde dig, men med en mere aceepterende indstilling. Umuligt? Øv det.
  • Nummer fire: Analyser dine tanker. Alene, med en ven eller sammen med en terapeut. Langt de fleste bekymringer viser sig ofte at være irattionelle og helt ude af proportioner. Frem i lyset med dem. Hvilke af dine bekymringer kan du gøre noget ved og hvilke bekymringer kan du ikke gøre noget ved?
  • Nummer fem: Når tankerne fylder for meget, kan det være svært at mærke kroppen. Prøv at skabe en smule afstand til dine tanker ved at genetablere forbindelsen til dine sanser. Mærk din krop i stolen, gå barfodet udenfor, hvordan føles din krop? Føles kroppen let, energifyldt, utryg, glad? Lyt til fuglenes kvidren eller livet i byen. Bliv opmærksom på dit åndedræt. Vær nysgerrig.
  • Nummer seks: Find modet ti at tage fat i en ven, kæreste eller terapeut. Navngiv dine følelser, mal dine følelser, mærk dine følelser, frigiv dine følelser. Få et nyt perspektiv på dine bekymringer. Tag luften ud af ballonen.
  • Nummer syv: Meditér. Gennem meditation kan vi øve os i at holde negative følelser såsom bekymring i skak, når de larmer for meget og kræver for megen af vores opmærksomhed. Det er nemmere sagt end gjort. Hav tålmodighed med dig selv.
  • Nummer otte: Livet er ikke lutter lagkage. Modgang modner, styrker og gør os klogere. Der skal bare ikke være for meget af den på én gang, og oftest skal der være nogen ved vores side, som kan hjælpe os i gennem udfordringerne. Ræk ud.
  • Nummer ni: Taknemmelighed kan ændre perspektiv og fokus og frigive energi til fremtiden. Slår du nogensinde øjnene op om morgenen og straks begynder at stresse over dagens to-do liste? Velkommen i klubben. Som et alternativ til at starte dagen igang med et skud stresshormoner, kan du bruge nogle minutter på at fokusere på det du glæder dig til. Ikke som naiv selvindbildning, men som en værdsættelse af alle de vidunderlige og smukke ting og oplevelser som dagen byder dig. Stort som småt. Åbn dine øjne for det og læg mærke til hvordan den indstilling påvirker din dag.

Vi er alle forskellige.

Jeg kender flere som umiddelbart ikke virker særlig tynget af bekymringer. Andre ligner måske mere mig. Kan du relatere? Har du en strategi til at tøjle dine bekymringer? Eller måske et perspektiv som kan nuancere mit skriv?

Mark Twain kogte det helt ned: Jeg har i mit liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget.

Set af Jonas Bachmann kl. 11.55
Du kan finde Jonas her på facebook og på Instagram

Andre indlæg

Besvær

Mens jeg tåspidsvandrede igennem Vesterbro imellem spytklatter og hundelorte, der ikke er så forenelige med mine nyindkøbte kassebukser med slæb,...

Trivsel efter Traume

Ved du at du i opvæksten eller i et tidligere venskabs- eller parforhold e.l. har været udsat for traumebegivenheder, der har sat sig som små...

Et kærligt puf i ryggen

At vælge at starte i et terapeutisk forløb, kan være en svær beslutning. Det kræver stort mod og overvejelserne kan være lange og tvivlen sikkert...

What happend to you?

Bruce D. Perry har i samarbejde med Oprah Winfrey udgivet en samtalebog under titlen: What happend to you? Titlens spørgsmål fremstår som en vigtig...

En lille fortælling om selvkritik

Alfred og Skygge https://www.youtube.com/watch?v=VP7R_WIm6-M Selvkritikerens funktion Jeg har det meste af mit liv haft mere end almindelige...

Tid

Hvem er det, der venter på fucking no one? Tiden! Tiden venter ikke på nogen, hverken ung eller gammel. Uanset hvordan det går os i livet, går tiden...

Følelser

Vil du se en fin lille film om følelser, og hvad pokker du skal bruge dem til? - så klik her. Namaste

Metoo

Metoo er langt mere og andet end de seksuelle krænkelser, der i et bizart stafetløb med Covid-19, hvor Covid-19 (og mink) har taget føringen i div....

Den røde tråd

Kim Larsen og Michael Bundesen efterlod sig noget af et eftermæle. Mange beskriver, at Larsen og Bundesen har skrevet dansk musikhistorie, at de har...